“Hub to Connect”

“Hub to Connect” er navnet på den styrings- og læringsplatform, som vi er i gang med at samskabe på tværs af folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og UU i Fredericia og Middelfart Kommuner.

Vi arbejder ud fra følgende dogmer:

Karrierelæringsprincipperne opleve, ordne, fokusere og forstå danner grundlag for strukturen

  • Hvor og hvordan udspiller de fire faser sig?
  • Hvilke metoder og værktøjer bruges der i hvilke faser?

Alle fem motivationsorienteringer viden, præstation, relationer, involvering og mestring skal indgå i forløbet

  • Hvilke motivationsorienteringer er i spil hvornår?
  • Hvilke tegn er der på, at motivationsorienteringerne er i spil?

Der defineres succeskriterier for den specifikke målgruppe

  • Tre kriterier er defineret på forhånd: de unge skal få lyst til læring, de unge skal blive nysgerrige i forhold til fremtiden, udgangspunkt i læringsmål for folkeskolen.

Læring og indsigter opsamles og dokumenteres på tre niveauer (høst)

  • Hvilke spørgsmål og metoder danner rammen om opsamling og dokumentation af elevernes indsigter og læring både individuelt og som klasse?
  • Hvilke spørgsmål og metoder danner ramme om opsamling og dokumentation af aktørteamets indsigter og læring?
  • Hvilke spørgsmål og metode danner ramme om opsamling og dokumentation af indsigter og læring, der skal deles på “Hub to Connects” digitale platform?

Karrierelæringsforløbet skal vare mellem 2-5dage

  • Hvor lang tid varer forløbet?
  • Hvad er varigheden af de forskellige faser og hvor finder det sted?

Samskabelse af forløb mellem

  • Folkeskole med udgangspunkt i min. et fag og dertilhørende læringsmål
  • Ungdomsuddannelse
  • UU-Lillebælt
  • Virksomhed

 

 

 

x

Log ind på siden

Indtast dit brugernavn og password her for at logge ind.

Har du glemt din adgangskode?